23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fyn brygger bare gode ølnyheder

Blandt de kandidater medlemmerne af Danske Ølentusiaster har valgt til at kæmpe om titlerne som Årets danske Ølnyhed(er) 2013 stammer hele 50 % fra Fyn.

Afstemningerne om Årets danske Ølnyhed(er) foregår i to omgange og i to kategorier: op til 5,9% ABV (Alcohol by Volume) og 6% ABV og derover. Første runde i januar 2014 afgjorde hvilke ølnyheder i hver kategori der er gået videre til anden runde der løber hele februar måned.

Igen i år ligger Fyn helt fremme med ikke mindre end 5 øl blandt de 10 kandidater, og heraf står Ugly Duck Brewing Co. for de 3: Amarillo & Citra IPA, Miami Vice og Putin; Indslev Bryggeri - som deler adresse Ugly Duck - har deres Frederiks Jul med; og helt exceptionelt er Bryggeriet Vestfyen for 8. gang i træk med i slutspurten med årets udgave af Willemoes Jul.

Til at tage kampen op mod den fynske overmagt stiller Jylland med to 'håndbryggere'. Humleland har Det gule akvarium med i kategorien op til 5,9 % og Frederiksodde Håndbryggerlaug har Frederik III Imperial Stout med i kategorien 6 % og over. Fra Sjælland kommer Hornbeer med to kandidater: Ras (Grisk Light) og Viking Chili Stout; og ud af det blå kommer fantombryggeriet Syndikatet med Spionen Undercover IPA.

Helt imponerende er 3 af de bryggerier der tidligere er løbet med titlerne også med i år, og 2 af dem er endda fra Fyn - den tredje fra Sjælland. Ikke siden årtusindskiftet har et jysk bryggeri vundet titlen - og da var det Royal Unibrew, som siden har lukket deres jyske bryggeri.

To umådeligt stærke felter, for den 'høje' kategori også helt bogstaveligt, da gennemsnitsprocenten er på hele 9,28 %, den 'lave' kategori lander på nøjagtigt 5 % i gennemsnit . Der vil uden tvivl blive kamp om titlerne.

Danske Ølentusiasters lokalafdelinger arrangerer traditionsmæssigt smagninger af kandidaterne for medlemmerne i løbet af februar, så ikke alene vil deltagerne i smagningerne få smagt en perlerække af gode øl, men der vil også dermed blive stemt på et solidt grundlag i anden runde, hvor de endelige videre af titlerne som Årets danske Ølnyhed(er) 2013 bliver fundet.

Resultatet af afstemningerne, der udpeger Årets danske Ølnyhed(er) 2013, afsløres på Danske Ølentusiasters Generalforsamling i Odense den 22. marts 2014.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.154